Spørg os om Svendborg

Hvad vil du gerne vide om dit lokalområde? Er der noget, du undrer dig over, som sker eller ikke sker i Svendborg? Så kan du godt læse videre.

Hver dag skriver vi historier fra Svendborg, og selvom vi gør, hvad vi kan for at følge med i vores lokalsamfund, er der selvfølgelig meget, vi ikke hører om eller tænker over.

Derfor har vi brug for din hjælp. Vi vil nemlig gerne vide, hvad du vil vide.

Som læser kan du dermed være med til at bestemme, hvad din lokale avis skal lave journalistik om. Du kan spørge om alt.

Med andre ord er ingen spørgsmål for store og ingen for små. Bare de er gode og kan interessere andre. Og er det noget, du kunne finde på at diskutere med naboen over hækken, ja så kunne det meget vel også blive til en interessant historie i avisen.

Venlig hilsen
Caspar Troest Jørgensen
Lokalredaktør

Skal dit spørgsmål med på vores redaktionsmøde?

Se de spørgsmål vi allerede har svaret på
Vi kan desværre ikke skrive, om alle de input og spørgsmål, vi modtager. Men vi lover, at alle spørgsmål bliver taget med på redaktionsmødet, hvor de bliver vurderet sammen med vores andre ideer.